Mottaker: | ERNST BRAUSEWETTER |
Datering: | 24. mai 1887 |
Sted: | MÜNCHEN |
Tekstvarianter | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Faksimile |
Herr Ernst Brausewetter. Stuttgart.
Som svar på Deres ærede skrivelse skal jeg bemærke at mit skuespil
«Vildanden», oversat af M. v. Borch, allerede for flere måneder siden er udkommet hos S. Fischer i Berlin og på titelbladet betegnet som «einzige vom Verfasser autorisirte deutsche Ausgabe».
At jeg under disse omstændigheder ikke kan autorisere den af Dem forsøgte oversættelse er naturligvis en selvfølge.
Udgivelsen af Deres oversættelse på nærværende tidspunkt
vilde desuden i høj grad, og dette i flere henseender, skade mine interesser.
Faksimile |
Jeg må derfor anmode Dem om, i alle fald indtil videre, at holde den tilbage.
Derhos må jeg på det bestemteste frabede mig at De udgiver nogen oversættelse af «Kejser og Galilæer», så længe ikke samme er gennemlæst af mig selv. Dette værk egner sig ikke til at oversættes af en begynder og kræver derhos af vedkommende grundig filologisk dannelse, uden hvilken det græske anstrøg i dette dramas sprogtone ikke kan gengives.
Det strider desuden aldeles imod mine intentioner at lade dette store arbejde udkomme på tysk så kort tid efter oversættelserne af «Rosmersholm» og «Vildanden».
Faksimile |
Selvfølgelig er jeg Dem erkendtlig for den interesse, hvormed De omfatter min literære virksomhed. Men den bedste måde, hvorpå De vil kunne lægge denne interesse for dagen i gerning vil være ved at holde Deres oversættelse af «Kejser og Galilæer» tilbage indtil jeg underretter Dem om at den belejlige tid er kommen.
For bekvemheds skyld skriver jeg dette brev på norsk i det jeg forudsætter at sproget ikke foranlediger nogen vanskelighed for forståelsen. Og idet jeg føler mig forvisset om at De ved nærmere
at tænke over sagen vil erkende gyldigheden af de grunde, som bevæger mig til ikke for tiden at modtage Deres velvillige tilbud om at virke som min oversætter tegner jeg mig
Faksimile |
Deres særdeles forbundne
Henrik Ibsen.